Gode råd til cykelferien

Forberedelse til enhver form for ferie er vigtigt, men især en cykelferie kræver måske lidt ekstra. Det gælder nemlig her både om din fysiske forberedelse, men også den praktiske del.

Fysiske krav og cykelerfaring

Vær først og fremmest realistisk og vælg en rute der passer til dit niveau. Dette afhænger både af hvor ofte man cykler og hvor god en kondition man har, men også hvor meget tid man har til at træne op til sin cykelferie. For eksempel skal man ikke sætte næsen op efter en køre Tour de France lignende afstande på 100-150 kilometer per dag, hvis man ikke har siddet på en cykel i et år.

1. Forberedelse til enhver form for ferie er vigtigt

Du kan enten finde en rute selv på forskellige hjemmesider som for eksempel, www.cyclistic.dk eller du kan du arrangere en ferie på cykel gennem et rejsebureau. Dette kan være en fordel hvis du ønsker at cykle i udlandet, da du så kan få et klart overblik over hvilke seværdigheder man opleve på sin vej, men også hvilke terræn man kan forvente at køre i. Vil det være overvejende fladt, eller kuperet? Hvordan vil vejrforholdende kunne forventes at være, bagende sol eller vekslende vejr?

Som en sidenote til dette, er det en god ting at vide at en person i gennemsnit kan køre cirka 20 kilometer i timen, så man skal ikke blive skræmt af distancer på 50-80 kilometer om dagen. Dette svarer til cirka 3-4 timers daglig cykling og da cykelferie i bund og grund handler om at cykle, er 4 timer ikke egentlig ikke så lang tid.

Den bedste måde at komme i form til en enhver aktivitet er at udøve aktiviteten. Så få din cykel ud på vejen og kom afsted. Start med kortere afstande og forøg så gradvist længden og hastigheden. Hvis du har planer om at cykle med oppakning, vil det ligeledes være en rigtig god idé at træne med oppakning. Start med en let oppakning og øg efterfølgende langsomt kiloene. Vær også opmærksom på om der vil være kuperet terræn på ferieruten, i så fald bør dette også inkorporeres i træningen.

En god huskeregel er, at for at øge ens kondition og ydeevne, bør man træne mindst fire dage om ugen. Tre dage vil kun opretholde en god form, men ikke øge den.

2. Forberedelse til enhver form for ferie er vigtigt

Cykelmodeller

Dit udstyr kan have en stor indflydelse på komforten og oplevelsen af din ferie. Der findes deciderede modeller beregnet til at bruge på cykelferie. Sådanne modeller har et kraftigt bagagebærer som kan holde til tung oppakning og i nogle tilfælde har cyklen også plads til bagage foran, på en såkaldt lowrider. Cykler af denne type har dæk med et godt vejrgreb og ofte et let stel.

De fås med både indvendige og udvendige gear. Fordelen hos udvendige gear er en større kraftoverførsel, hvilket betyder at når man træder i pedalerne, mærker man nemt at kraften overføres til hjulene. Ulempen ved de udvendige gear er at de kræver mere vedligeholdelse end de indvendige, som kræver stort set ingen vedligeholdelse. Her skal man altså gøre op med sig selv om hvad man vægter højest.

Comments are closed.