Lad ikke økonomien drukne, når bilen skal forsikres

Det er ikke kun de store vandmasser i efteråret, som kan drukne danskerne. Økonomien lider desværre også ofte et knæk og især overblikket drukner, når der skal tages stilling til hvordan man vil forsikre sig selv og sin bil.

Er du ikke forsikret nok eller er du ligefrem forsikret for meget kan din økonomi nemt bukke under henholdsvis på grund af uforudsete skader eller for mange udbetalinger. Men du kan ikke slippe helt for forsikringer til din bil, i Danmark er det nemlig lovpligtigt for alle bilister, at have en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen dækker de skader, som du f.eks. måtte forvolde andre bilister og deres biler, hvis du er involveret i en bilulykke.

Du kan rettere sagt ikke undgå at have en ansvarsforsikring, men derimod overveje hvordan du ellers vil forsikre dig og din bil. Den mest almindelige forsikring at have foruden ansvarsforsikringen er en kaskoforsikring. Kaskoforsikringen er din egen redningsvest, og redder din bil og økonomi mod de skader, som måtte komme på din egen bil. Dette kan f.eks. være i tilfælde af tyveri eller en bilulykke.

Sådan undgår du, at blive følelsesmæssigt oversvømmet

Når du vil forsikre din bil ordentligt, bør du først finde ud af hvad dine behov er. På denne måde undgår du at blive oversvømmet med tilbud og følelsen af, at det er umuligt at finde en forsikring, som er billig og god på samme tid. Lad Mikonomi.dk være din redningsvest i denne situation, og give dig tilbuddene på de bedste og billigste bilforsikringer.

Du bør bl.a. vurdere størrelsen på din selvrisiko. Man har som regel enten en høj selvrisiko og dermed en lav forsikringspræmie, eller en lav selvrisiko med en dertilhørende høj forsikringspræmie. Hvad du bør vælge afhænger hvordan din økonomi ser ud. Du kan f.eks. vælge at have en lav forsikringspræmie, hvis du mener, at din risiko for at få skader er meget lille. Du bør dog til gengæld lægge penge til siden, så du stadig kan betale en høj selvrisiko i tilfælde af skader.

Derudover bør du overveje dine behov for forsikringer. Holder din bil et udsat sted eller kører du for eksempel ofte på grusveje, bør du for eksempel overveje at forsikre din bil med en glasdækning. Din risiko for stenslag og lignende skader på bilen vil nemlig være større. Vil du forsikres mod eventuelle tab af arbejdsevne eller tandskader, som kan opstå i forbindelse med et biluheld, bør du tilvælge en førerdækning.

Frygter du at luften går ud af redningsflåden?

Nu sidder du måske tilbage med spørgsmålet: “Jamen, er en billig forsikring nu også det samme, som at den er bedst?” Svaret hertil vil være ja, hvis du vel at mærke har forsikret dig efter dine behov. For har du kun en billig ansvarsforsikring, men ingen kaskoforsikring, og får du store skader på din bil, så vil det i sidste ende blive dyrt for dig, når du selv skal betale værkstedsregningen.

Så sørg for at have den rigtige redningsvest til din bil, så det ikke er din økonomi, men dine bekymringer, der drukner.

Comments are closed.